Ansøgningsrunde: Gratis digitaliseringsprojekt skræddersyet til din organisation!

Er din organisation lille eller mellemstor, og har I et ønske om at arbejde mere digitalt - men synes, det er svært at komme i gang?

Lige nu tilbyder TechSoup Danmark i samarbejde med TechSoup Europe og Microsofts Datacenter Community Development-team to organisationer i Roskilde, Høje-Taastrup eller Køge Kommune et skræddersyet og gratis forløb. Tilbuddet er en del af projektet Digitale forandringsrejser for nonprofits.
 

Sådan ansøger du

For at komme i betragtning til et forløb skal din organisation indsende en kortfattet ansøgning senest d. 11/7 2023. Forvent, at det vil tage 30-40 minutter at udfylde.

På ansøgningsskemaets første side kan du læse mere og se vores kriterier.

ANSØG HER
 

Det får din organisation

Hvis din organisation bliver udvalgt, vil I modtage direkte og gratis støtte til et digitaliseringsforløb, inklusive:
- Analyse af behov og digital modenhed
- En tilpasset køreplan og strategi
- Understøttelse af de første trin; vi vil implementere udvalgte anbefalinger gratis (inkl. gratis licenser i et år)
- Opkvalificering af personale for at understøtte implementeringen af ændringerne
 

Hjælp til forberedelse af ansøgning

Som led i projektet afholder vi to webinars - du kan tilmelde dig eller se optagelsen af allerede afholdt webinar neden for.

Vi anbefaler, at organisationer, der overvejer at søge ind på projektet, ser disse webinars.

OBS: De to webinars er for alle, dvs. selv om din organisation ikke har hjemsted i Roskilde, Høje-Taastrup eller Køge Kommune, er du meget velkommen til at deltage eller se optagelsen.
 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til de to webinars eller til ansøgningsprocessen er du naturligvis velkommen til at kontakte os.


Se vores webinars:

Del 1, tirsdag 13/6 kl. 14.00-15.00:

Den digitale forandringsrejse

På webinaret dykker vi ned i fordelene ved digitale forandringsprocesser. Vi ser på mulighederne, men også på de udfordringer, digitale forandringsprocesser kan føre med sig. Vi ser også på, hvordan en organisation kan definere sine digitale behov og vælge den eller de forandringsprocesser, der gør størst nytte.
 
Vi taler blandt andet om: 
 • Hvad er digital forandring? 
 • Hvorfor er det vigtigt for civilsamfundsorganisationer at gennemgå denne, nogle gange svære, forandring?
 • Hvordan kan civilsamfundsorganisationer vurdere deres digitale formåen? 
 • Hvor kan du starte fra – hvad er de første skridt på vejen mod digital forandring? 
 • Hvilke udfordringer kan du møde?
 
SE OPTAGELSE
DOWNLOAD SLIDES
 

Del 2, tirsdag d. 27/6 kl. 14.00-15.00:

Cloud-løsninger i digitale forandringsprocesser

Dette webinar fokuserer på cloud-løsninger og digital forandring. Vi ser på fordelene ved cloud-baserede løsninger i digitale forandringsprocesser, på mulige udfordringer og på hvilke skridt, man som organisation kan tage for at definere sine behov og vælge de områder, hvor man vil indføre forandringen. Som eksempel tager vi på dette webinar udgangspunkt i Microsoft 365, som kan meget mere end Office-pakken!
 
Vi taler blandt andet om: 
 • Hvad er digital forandring og cloud-baseret arbejde? 
 • Hvordan kan civilsamfundsorganisationer drage fordel af at gennemgå denne, nogle gange svære, forandring? 
 • Hvordan kan du starte? – hvad er de første skridt på vejen til cloud-løsninger? 
 • Hvilke udfordringer kan din organisation forvente?
 
TILMELD DIG
 
Du kan deltage i et eller begge webinars, og det er ikke en forudsætning at deltage i del 1 for at kunne deltage i del 2. 
 
Som deltager vil du:
 1. Styrke din viden og dine kompetencer inden for digitale forandringsprocesser i din organisation. 
 2. Styrke dine kompetencer i at opbygge en teknologisk forandringskultur i dine teams i overensstemmelse med organisationens generelle strategi.

#godigital #digitaltransformation #Microsoft #MicrosoftDCCommunity #TechSoup

X
{link_name} håndterer alle valideringer og kundesupport for TechSoup Danmark kunder. Besøg {link_name}arrow